Stedvis er en landskabstegnestue for haver, byrum og bynære landskaber, hvor arkitektur og biodiversitet skal spille sammen.

Jeg hjælper private, fagfolk og organisationer med at omsætte ønsket om mere natur til konkrete, æstetiske og stedsspecifikke løsninger.

Stedvis arbejder med haver, gårdrum, byrum og mindre landskaber, hvor naturens egne processer får plads - uden at formgivningen forsvinder.

Du kan bruge Stedvis til havebesøg, skitserådgivning, tegningsopgaver, workshops og foredrag.

Fælles for opgaverne er ønsket om at skabe smukke, levende steder med mere biodiversitet og stærkere sammenhæng mellem bygninger, planter og mennesker.

Bidende Ranunkel vokser, sammen med andre små hjemmehørende urter, mellem trædesten.

Selvgroet Filtbladet Kongelys i Havelaboratoriet. En hætteuglelarve, der kun lever på denne plante, har været godt i gang med at spise løs.

Stedvis er en landskabstegnestue dedikeret til at skabe forbindelser mellem arkitektur og biodiversitet.

Bag Stedvis står landskabsarkitekt Camilla Bank Andersen. 

Jeg er uddannet cand.arch. og har 20 års erfaring med landskab, byrum, planlægning og undervisning.

Som arkitekt er jeg optaget af, hvordan vores blik og æstetiske vaner præger den måde, vi former vores omgivelser på. Vi er blevet vant til at se byen, haven og parken som steder, der skal være ordentlige og velplejede for at fremstå æstetisk tiltalende.

I Stedvis undersøger jeg, hvordan vi kan genforhandle det blik og udvikle et formsprog, hvor naturen får mulighed for at udfolde sig i samspil med arkitekturen.