Stedvis biodiversitet

STEDVIS BIODIVERSITET

Min gejst for at udfordre faget og at eksperimentere, har ført til at jeg har igangsat et længerevarende udviklingsarbejde, hvor jeg udforsker forholdet mellem biodiversitet og æstetik. Kort beskrevet, er projektet funderet i en tilbagevendende problemstilling, som jeg som arkitekt kontinuerligt er stødt på i mit praksisarbejde: Mere biodiversitet i vores omgivelser lyder for de fleste som en rigtig god ide, naturens tilstand taget i betragtning, men i praksis kolliderer det for mange, med deres opfattelse af hvad der er smukt og rigtigt. Forklaringen på dette er primært æstetisk. Rigtig mange mennesker forbinder det 'naturlige udtryk', der følger med ekstensiv drift, som direkte uplejet, kaotisk og grim i en urban kontekst. Som noget der ikke hører til i et boligområde men ’ude i naturen’, uden for vores byer og forstæder. I kraft af et kulturelt nedarvet natursyn, ser vi på det byggede og anlagte som smukt når det er renset for naturens planløse invasion. For at fremme biodiversiteten, må man afstå fra at gøre mange af de ting man plejer for at vedligeholde sin bygningsmasse og tilhørende arealer. Mange af de ’kultiverende’ handlinger vi foretager os omkring vores bygninger, er i direkte konflikt med naturen og modarbejder muligheden for biodiversitet. Vi fjerner, rydder op, organiserer og adskiller for at opnå klare overgange og skarpe linjer. Vi higer tilsyneladende mod et bestemt æstetisk udtryk.

Men hvordan kan det være det forholder sig sådan? Og er det blot et spørgsmål om at ’give slip’ og lade det grønne få mere plads som mange biologer foreslår? Er det virkelig et spørgsmål om enten eller? Kan vi ikke både kultivere og på samme tid skabe plads til biodiversitet? Og hvordan ser det egentlig ud når naturen invaderer tektonikken?


For at opnå større viden i praksis omdanner jeg min egen matrikel til et 1:1 laboratorium, hvor både bygning og udenoms-areal kommer i spil. Biodiversitetsdebatten mangler i min optik en arkitektonisk vinkel. Debatørerne kommer ofte til kort når de skal forholde sig til det visuelle. De er godt klar over at en stor del af modstanden mod det naturlige ’roderi’ er funderet i æstetisk vanetænkning men de mangler perspektiver på det formmæssige. Mit udgangspunkt er æstetisk og jeg vil undersøge de arkitektoniske aspekter af mødet mellem 'natur' og 'kultur' gennem skala, materialitet og rum. I kraft af materialets beskaffenhed er der tale om et langstrakt arbejde, der vil forløbe over mange sæsoner. Det tager tid at skabe biodiversitet.

Viden og inspiration