Havebesøg med arkiteksparring
Har I overtaget en gammel prydhave og kæmper med overgangen til en "vild med vilje"-stil?
Måske har I renoveret huset og ønsker en vild have, der komplementerer arkitekturen og fuldender helhedsindtrykket? Eller er I allerede i gang med jeres vilde have, men mangler overblik og rådgivning til at forbedre æstetikken og skabe bedre sammenhæng mellem bolig og have?
Så kan vi aftale et havebesøg, hvor jeg kommer med nye idéer og arkitektfaglige perspektiver.
Processen
I de fleste tilfælde sender jeg et par afklarende spørgsmål på forhånd, som vi drøfter i en indledende samtale. I samtalen lægger vi også en prioriteret plan for, hvilke temaer vi skal fokusere på når vi gennemgår haven. Det sikrer en god struktur, så vi når omkring så meget som muligt.
Typisk vil vi komme ind på emner som:
Biodiversitet i haven, samt rådgivning om planter, pleje og etablering.
Hvordan rumlige træk i uderummet kan fremhæve husets arkitektoniske kvaliteter.
Ideer til gode overgange mellem inde og ude, samt de nære uderum.
Udnyttelse af eksisterende forhold. Både med hensyn til biodiversitet og arkitektur. Det kan være dyrt at omlægge store arealer, og ofte er det slet ikke nødvendigt. Genbrug af gamle betonfliser af høj kvalitet eller bevarelse af gamle træer og buske kan være både bæredygtigt og æstetisk interessant.
Hvad koster et anlægsprojekt og valg af belægninger, der passer til jeres hus.
Praktiske forhold som optimal placering af renovation og håndtering af regnvand.
Mulighed for skitse
Hvis I ønsker en sammenfatning af råd og idéer i en tegning, kan I bestille et 3-timers besøg. Her medbringer jeg tegnegrejet og vi bruger en del af tiden på sammen at udarbejde en til flere lette skitser.
For at udnytte tiden bedst mulig, er det en fordel hvis I på forhånd kan lave lidt opmålinger af haven, som jeg kan bruge som grundlag. Det er det bedste udgangspunkt for at nå så langt som muligt når vi mødes. Opmålingerne noterer I på et målfast matrikelkort med jeres bolig, som jeg henter fra Dataforsyningen og sender til jer.
Skitserne jeg laver under mit besøg er på et overordnet niveau og illustrerer principper og de muligheder jeg vurderer jeres have rummer. Både rumligt og æstetisk.
Én skitse kunne f.eks. omfatte specifikke områder i haven, som I har udfordringer med. Én anden kunne gengive nogle forskellige principper for en belægning eller beplantning. Skitseringsprocessen gør det lettere at forstå mulige ændringer i havens struktur og nye idéer.
Skitserne er ikke så præcise at I vil kunne indhente tilbud fra anlægsgartner eller arbejde detaljeret efter dem.
Som en afslutning på mødet, og hvis tiden tillader det, vil jeg sammenfatte tegnearbejdet i en samlet skitse med farver, for hele jeres grund. Hvis I ønsker en mere præcis gengivelse, kan jeg tage den med tilbage på tegnestuen og arbejde videre på den. Omfang og antal timer aftales selvfølgelig, før jeg går i gang.
Priser:
2 timer: 2.500 kr. ekskl. moms*
3 timer (inkl. skitse): 3.700 kr. ekskl. moms*
Tilkøb af ekstra timer: 840 kr. pr. time ekskl. moms
*Priserne inkluderer kørsel inden for ca. 50 km. samt forberedelse af kortmateriale ved skitsebesøg. Ved længere kørsel aftales prisen individuelt.
Obs.: For grunde over 1.200 m² anbefaler jeg at tilkøbe ekstra tid eller prioritere bestemte områder.
Hvorfor vælge mig?
Høj faglig ekspertise: Uddannet arkitekt (cand.arch.) og medlem af Danske Landskabsarkitekter (MDL).
18+ års erfaring: Solid praksiserfaring med komplekse projekter og skræddersyede løsninger.
Professionel kvalitet: Leverer tegnearbejde og skitser af høj kvalitet.
Specialist i vilde haver: Mit arbejde fokuserer på at skabe vilde haver med høj biodiversitet i samspil med dit hus arkitektur.
Stedvis er leverandør til "Vild med vilje": Garanterer en bæredygtig tilgang til jeres haveprojekt.
Ekspertise i regnvandshåndtering: Eksamineret regnvandskonsulent (Teknologisk Institut, 2018), få viden og redskaber til at tackle fremtidens klimaudfordringer.